Hvad er Agility?

Ordet agility er engelsk og betyder “raskhed” af latin afledn. af agilis “bevægelig, hurtig”.

Agility kender vi mest som forhindringsløb på tid for hunde. Agility henviser til hundens smidighed og evne til på førerens kommando at forcere diverse forhindringer.

Hesteagility er en aktivitet med en forhindringsbane hvor hesten sammen med sit menneske skal gennemføre forskellige forhindringer fra jorden såsom slalom, vipper, spring, labyrint, podier, presenninger osv.

Hvem kan deltage?

Det gode ved hesteagility er at alle slags heste og alle slags mennesker kan deltage.

Hesteagility er godt såvel for den unge utrænede hest (agility kan her bruges som miljøtræning) såvel som for den ældre hest (smidighedstræning). Agility er med til at opbygge et stærkt tillidsforhold mellem hest og menneske.

Agility foregår altid i samarbejde med hesten fra jorden.

Agility for heste